|
|
| |
Barcelona |
| |
af Nana Toft © 2000 |
| |
|
| |
|
| |
Jeg har haft en forfærdelig barndom.
Jeg er blevet slået i søvne.
Jeg har haft en dominerende mor.
Jeg er blevet voldtaget af min onkel og min storebror.
Jeg er blevet låst inde i et skab når jeg var uartig.
Jeg har mange ar udenpå, mange år indeni.
Jeg har en kompleks personlighed.
Jeg har været vanvittig og blødt.
Jeg har oplevet en uudgrundelig smerte.
Jeg er faktisk enormt dyb.
Jeg tænker mange spændende tanker.
Jeg er aldrig blevet elsket.
Jeg har de mest vanvittige forsvarsmekanismer.
Jeg går nogle gange amok, og ved ikke hvorfor.
Er det dét du vil høre, er det dét der virker?
Jeg har ingen ar jeg kan fremvise for dig.
Jeg har intet maltrakteret underliv.
Jeg har ingen søndersprængt sjæl.
Jeg har ingen diagnose.
Jeg er ikke skitzofren.
Jeg er ikke borderliner.
Jeg er ikke engang maniodepressiv.
Står på en badebro i Barcelona. Med kufferter fyldt af historier, jeg næsten kom til at tro på var mine egne. |
| |
|
| |
|
| |
 |
 |
|
