Anna og Louise
  af Nana Toft © 2000
   
   
  Anna og Louise er på et offentligt toilet i Amsterdam. Står foran spejlet under lysstofsrøret og maler deres læber røde med kirsebær. Tager den sorte eyeliner rem og maler øjnene sorte. Både over øjet og under og inde på den våde kant. Spejlet er flækket på midten, og de griner over at de får skæve hoveder, der aldrig passer sammen helt.

Louise rækker tungen helt ud og rør det kolde metal der går fra det ene næsebor til det andet, så man kan se de blå blodårer spile ud under tungen. Hiver ørerne ud, og spærrer øjnene op. Anna falder sammen af grin på gulvet, men rejser sig op og laver en endnu grimmere grimasse, hvor hun tværer en overmoden fersken ud i hele hovedet. Fører ferskenen ned til munden, lader den køre rundt på tænderne, så hun griner gult.

Under lysstofsrøret bliver deres 17-årige kroppe helt hvide og gennemsigtige, de ligner ikke rigtige mennesker. Mere dyr eller væsener fra en anden planet.

Folk begynder at irritere sig over pigernes højlydte grin, men Anna og Louise er ligeglade, for de er usårlige. Da det først var gået op for dem, hvad de var født som, kunne ingen røre dem. De tog hjem til Louise en aften og påbegyndte ritualet. Sylespidse nåle ind gennem huden og ud igen. Ind i det transperante kød og ud som takker der nu sidder som værn.

De er født som pigtrådsmennesker. Mellem deres nåle er der lænker og de går som omvandrende menneskepindsvin, der ruller og river det de vil være og det de vil have.

De kigger på hinanden i spejlet og rækker tunge af damerne på toilettet. Går forbi dem, op ad trapperne til jorden igen. Blander sig med den pulserende strøm af mennesker der flyder som blodet gennem en forstoppet vene.
   
   
  Til toppen Print format