Anna
  af Nana Toft © 2000
   
   
  Hun hedder Anna og hun sidder i haven. Tøjet passer aldrig sammen, men det gør ikke noget. Hendes højre fod har seks tæer, og det kan være at det måske er dér magien sidder.

Jeg betragter hende fra vinduet, som hun sidder dér i græsset i haven. Med et forpjusket lyst hår på et lidt for stort hoved, og hænder der aldrig står stille. Hun sidder midt på den kvadratiske plæne i al denne orden af træer og buske. Hun har fanget en frø og holder den helt tæt op til sit hoved. Jeg ser at munden bevæger sig. Anna fortæller frøen historier og gestikulerer ivrigt som for at få frøen til at forstå.

Anna hopper op, tager nænsomt frøen med og går tværs over græsplænen til den hvide bænk i hjørnet. Hendes lave statur sætter sig med benene op under sig, holder på de bare tæer, mens frøen placeres mellem brædderne. mens Anna fortæller videre rokker hun frem og tilbage og i pludselige udbrud udsender høje hyl og klapper begejstret i hænderne.

Da solen er ved at gå ned er frø sluppet fri, men Anna mumler stadigt videre for sig selv. Hendes store, dog svagt skæve øjne ser altid ud som om de opfanger den ene centimeter mere af verden, der er vigtig.

Hun sidder på den hvide bænk og rokker. Som om hun ikke er født endnu.
   
   
  Til toppen Print format