|
|
| |
Benny Binær |
| |
af Jan H. Hansen © 2002 |
| |
|
| |
|
| |
BENNY BINÆR tog aldrig elevatoren. Han skulle også blot tre etager ned for at komme på arbejde. Men en dag overvandt BB alligevel sin skræk for elevatorer og tog på opdagerfærd. Han tænkte nok ikke synderligt over konsekvenserne da han trykkede på knappen for 1. etage. Men undervejs ned havde BB rigelig tid til at tænke over dem. Elevatoren standsede flere gange inden den nåede bunden. Den første gang var da en kvinde stod på som han giftede sig med et par etager længere nede. Den sidste gang elevatoren stoppede inden bunden var da hans børnebørn stod på. Da BB nåede helt ned var han en ældet mand og kunne fortælle journalisterne der ventede hvordan livet var mange etager oppe. |
| |
|
| |
|
| |
 |
 |
|