|
|
| |
Lyden |
| |
af Helle Tietgen Lund © 1999 |
| |
|
| |
|
| |
Hele morgen havde den været der; lyden
Den var hverken ubehagelig eller irriterende
Den var der bare
Han kunne faktisk slet ikke huske hvordan han var blevet opmærksom på den
Og nu kunne han slet ikke lade være med at lytte til den hele tiden
Hele dagen var den der
Sang for hans indre øre mens han i skolen bøjede latinske verber
Et par gange havde han kigget rundt for at se om de andre også kunne høre den
Men det så det ikke ud til
På vej hjem fra skole lagde han mærke til at den var taget af i styrke
Ikke at det generede på nogen måde
Den blev bare svagere
Hele eftermiddagen
Og hele aftenen
Da han stod og børstede tænder var den faktisk bare en vedvarende langtrukket tone
Han gik i seng
Lagde sig med hænderne foldet over brystet
Lyttende
Jo den var der endnu
Et stykke tid lå han sådan
Så var det at han opdagede det
Hans hjerte slog ikke
Lyden fortog sig langsomt
Han lukkede roligt øjnene
Så forsvandt den endelig; lyden
|
| |
|
| |
|
| |
 |
 |
|