|
|
| |
Broen |
| |
af Helle Tietgen Lund © 1999 |
| |
|
| |
|
| |
Det var blevet aften
Da han nåede broen
Han stillede cyklen fra sig
Fast besluttet
Vandet var mørkt og sikkert bundløst
Det skulle være i aften
Han kneb øjnene i
Satte sig overskrevs på rækværket
Hans fingre greb hårdere fat
Hjertet dunkede ham i ørene
Han åbnede ikke øjnene før
Han stod på rækværkets yderside
Det blæste køligere dér syntes han
Forsigtigt slap han med den ene hånd
"Drukner man eller splatter man ud når man rammer vandet"
Kvinden stod lige bag ham
Han havde ikke hørt hende komme
Greb igen om gelænderet
Rystet
"Jeg tror man dør" "Er det det du vil"
Han sank
Trak vejret hurtigt
Var pludselig i tvivl
"Vil du virkelig gerne dø"
Hun lagde hånden på hans skulder
Han drejede sig forsigtigt
Fortrød
Ville bare hjem
Kvinden smilede til ham
Tog hans hænder
"Troede du virkelig at man selv kunne vælge"
Han nåede aldrig at skrige
Da hun slap ham
Hun cyklede derfra
Ligeså lydløst
Som hun var kommet
Under broen
Var vandet mørkt og sikkert bundløst
|
| |
|
| |
|
| |
 |
 |
|
